Fra savværk til håndværk

LKN Byg blev grundlagt af tømrer Gotfred Nicolaisen i 1961 under navnet Veflinge Savværk. Han skar træ op for trælaster og tømrermestre. Med tiden udvidede han sit savværk med slibeværksted, samleværksted og begyndte selv at opføre huse og løse tømreropgaver.

Gotfreds to sønner overtog
Ved et generationsskifte i 1979 overtog Gotfreds to sønner, Leif og Kurt Nicolaisen, virksomheden. Opgaverne med at skære træ op blev gradvist afløst af husbyggeri, tømrerarbejde og snedkeropgaver. Midt i 1980’erne var det derfor naturligt med et navneskift til LKN Byg.

Kent kom ind i firmaet
Brødrene Leif og Kurt var begge udlært tømrere og drev virksomheden sammen i 15 år. Efterhånden arbejdede de mere og mere i projekter og hovedentrepriser. I 2004 kom endnu en generation ind i virksomheden, nemlig Kurts søn, Kent Nicolaisen, der i dag er medejer og daglig leder af afdelingen i Odense.

Alle håndværk er i hus
Kent er også udlært tømrer og har ligesom sin far Kurt taget kloakmestereksamen. Dette blev grundlaget for virksomhedens arbejde med jord, kloak og anlæg. I 2013 blev Murerfirmaet K. Wichmann en del af LKN Byg, og i 2014 indtrådte Jean Andersen med 35 års erfaring inden for entreprenørarbejde.
Således omfatter LKN Byg i dag alle fag inden for byggeriet og bygger på dybe håndværksmæssige kompetencer.


 

 

 

 
Gratis rådgivning
Ring
Vil du hellere
skrive - kan du udfylde
kontaktformularen 
nederst på siden

Ja tak! Jeg kan kontaktes på nedenstående.

Navn:
E-mail:
Tlf.:
Besked: